![]() |
||
|
VEDTÆGTER for BJERAGER OG OMEGNS JAGTFORENING 1. Navn og hjemsted 1. Foreningens navn er Bjerager & Omegns Jagtforening. 2. Foreningens hjemsted er Odder Kommune. 2. Forholdet til Danmarks Jægerforbund 1. Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund (DJ), hvis vedtægter er bindende for foreningen og går forud for disse vedtægter. 2. DJ hæfter ikke for foreningens forpligtelser. 3. Formål og opgaver 1. Foreningens formål er, at søge vildtbestanden bevaret og forøget ved alle hertil tjenlige midler, såsom udøvelse af hensynsfuld jagt, indførelse af særlige forøgede fredningstider, anskaffelse af levende vildt til blodfornyelse, vinterfodring, fjernelse af omstrejfende hunde og katte. Bekæmpelse af krager og skader og andre for vildet skadelige dyr. Samarbejde med tilgrænsende jagtforeninger eller personer til fremme for vildtets sag. Tilplantning af gamle mergelgrave o.l. til erstatning for remiser, forfølgelse af krybskytter osv. 2. Forenings formål er samtidig, at samle alle jæger inden for foreningens område og fremme disses interesser i tilslutning til DJ’s formål. 4. Optagelse 1.Foreningen kan som medlemmer optage enhver uberygtet person. 5. Ophør 1.Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst en måneds skriftlig varsel til udgangen af december. 2. Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent, efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler. 3. Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med DJ’s vedtægter §36-41. Eksklusionen skal således for at få endelig gyldighed godkendes af DJ’s hovedbestyrelse. 4. Medlemskabets ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue. 6. Kontingent og hæftelse 1. Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årlig kontingent. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingent-reduktion for familie- junior- og seniormedlemmer, samt for ekstraordinære medlemmer og i øvrigt træffe nærmere bestemmelse om forfaldstid m.v. 3. Medlemmerne hæfter ikke for foreningens forpligtelser. Bestyrelsen er bemyndiget til, at optage lån til foreningens relevante gøremål. Lån må ikke overstige kr. 50.000. Bestyrelsen hæfter personligt for gælden. 7. Ordinær generalforsamling 1. Generalforsamlingen har den højeste myndighed i alle foreningens anliggender. 2. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden 1.maj. Forslag, der ønskes optaget på dagsorden, skal være foreningen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. 3. Indkaldelse af den ordinære generalforsamling med angivelse af dagsorden og indkomne forslag, skal ske i DJ’s medlemsblad eller ved skriftlig inkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel. 4. Dagsordenen skal omfatte følgende punkter: 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Kasserens beretning 4. Indkomne forslag 5. Valg 6. Fastsættelse af kontingent 7. Eventuelt 8. Ekstraordinær generalforsamling 1. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af bestyrelsen, når denne finder det påkrævet, eller når mindst 10 medlemmer skriftligt over for bestyrelsen begærer dette med angivelse af, hvilke sager der ønskes behandlet. Efter at skriftlig begæring er fremsat over for bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest tre uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftligt til medlemmerne med mindst 1 uges varsel. 9. Afstemninger 1. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer. 2. Hvert medlem har 1 stemme. 3. Afstemningen sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller hvis mindst 10 medlemmer begærer skriftlig afstemning. 4. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. 5. Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, medmindre andet fremgår af disse vedtægter. 6. Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor. 10. Bestyrelsen 1. Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen. 2. Bestyrelsen består af 5 medlemmer. 3.Valgperioden er 3 år. Genvalg kan finde sted. 4. Bestyrelsen vælger af sin midte en formand, næstformand, sekretær og kasser. 5. Bestyrelsen afholder møde efter behov, når formanden eller (f.eks. 2 medlemmer af bestyrelsen begærer det). 6. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er tilstede. 7. Hvert medlem af bestyrelsen har 1 stemme. 8. Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller i dennes fravær næstformandens – stemme afgørende. 11. Tegningsret 1. Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden, henholdsvis næstformanden, i forenings med 1 andet bestyrelsesmedlem. 2. Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kasseren. 12. Formue og regnskabsår 1. Foreningens formue skal anbringes i anerkendte pengeinstitutter eller sikre værdipapirer. 2. Regnskabsåret er kalenderåret. 13. Revision 1. De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. punkt 7, reviderer regnskabet og påtegner dette. Revisorerne har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier. 2. Revisorerne kan foretage uanmeldt kasseeftersyn. 3. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor. 14. Sammenslutning 1. Generalforsamlingen kan med mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer vedtage, at foreningen sammenlægges med andre lokalforeninger under DJ, således af foreningens aktiviteter, aktiver og passiver overtages af den fortsættende, fælles lokalforening. 15. Opløsning 1. Generalforsamlingen kan med mindst ¾ af samtlige tilstedeværende medlemmers stemmer på to på hinanden følgende generalforsamlinger, der afholdes med mindst en og højest to måneders mellemrum, vedtage, at foreningen opløses. 2. Foreningens eventuelle formue skal – efter at alle forpligtelser er opfyldt – forvaltes af DJ i indtil fem år. Stiftes en ny lokalforening under DJ i foreningens område inden for femårsperioden, overføres den forvaltede formue ti den nye lokalforening. I modsat fald tilfalder formuen efter femårsperiodens udløb DJ, som skal anvende den til naturbevarende formål. 16. Ikrafttræden 1. Disse vedtægter, der er vedtaget på ordinær generalforsamlingen den 20. maj 2005, træder i kraft, når de er godkendt af DJ. Godkendt af DJ hovedbestyrelse. den 14.10.2005
|
|
|